Sydøen

Sydøen er på den ene side de store sneklædte bjerge og gletchere, der er gennemskåret af dybe fjorde og på den anden side de lange øde strækninger.
Med start i Christchurch, hvor katedralen og det hyggelige torv skaber en hyggelig atmosfære, går turen til Picton og Nelson ved Queen Charlotte Sound og Tasman Bay.
Her byder området på gode muligheder for fantastiske vandreture og kajakture.
Kaikoura er en gammel hvalfangerby, så her er det nærliggende, at tage med på en hvalsafari og komme helt tæt på de enorme havdyr.
De nordlige alper krydses gennem det smukke Arthurs Pass til Greymouth. Herfra går vejen langs kysten med Tasman Sea på den ene side og de høje alper på den anden side. Undervejs passeres to store gletchere, der smelter med stor hastighed.
Queenstown er New Zealands aktionby, hvor man bliver underholdt med alverdens aktiviteter. Bungy jump fra en høj bro og i båd med høj hastighed hen over søen er blot et par af de mange muligheder. Mere rolig går det for sig på Milford Sound, hvor en sejltur på den smukke fjord sender en tæt på høje vandfald og med mulighed for at se delfiner, pingviner, sæler og hvaler.
Inden turen slutter i Christchurch går vejen forbi Dunedin, der er bygget i edwardiansk og victoriansk stil efter rigdommene fra guldfeberen.
Rejseplan
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2-3: Christchurch - Overnatning på hotel
Dag 4: Christchurch-Picton (338 km) - Anbefalet overnatning: Picton TOP 10
Dag 5: Picton-Nelson (110 km) - Anbefalet overnatning: Richmond TOP 10
Dag 6: Nelson-Kaikoura (247 km) - Anbefalet overnatning: Kaikoura TOP 10
Dag 7: Kaikoura-Greymouth (402 km) - Anbefalet overnatning: Greymouth Seaside TOP 10
Dag 8: Greymouth-Franz Josef (196 km) - Anbefalet overnatning: Franz Josef TOP 10
Dag 9: Franz Josef-Wanaka (262 km) - Anbefalet overnatning:Wanaka TOP 10
Dag 10:Wanaka-Queenstown (68 km) - Anbefalet overnatning: Queenstown TOP 10
Dag 11: Queenstown-Te Anau (171 km) - Anbefalet overnatning: Te Anau TOP 10
Dag 12: Milford Sound (234 km) - Anbefalet overnatning: Te Anau TOP 10
Dag 13:Te Anau-Dunedin (290 km) - Anbefalet overnatning: Aaron Lodge TOP 10
Dag 14: Dunedin-Christchurch (361 km) - Anbefalet overnatning: Christchurch TOP 10
Dag 15: Christchurch-Danmark
Dag 16: Ankomst til Danmark


