Spørg eksperterne

Her på siden giver vores eksperter gode råd og vejledning. Og ønsker du at vide mere, kan du kontakate eksperterne pr. e-mail
info@campingrejser.com
Når du skal leje en autocamper er det vigtigt at du kigger godt på dens indretning. Kontakt en rejsekonsulent og rådfør dig med denne. Der findes mange forskellige modeller både med og uden forskellige faciliteter, så det er vigtigt, at du først danner dig et overblik over dit behov. Tag stilling til, om den skal have toilet, bad, gode køkkenforhold, stort køle-/fryseplads og soveplads.
Vær også opmærksom på vognens indretning. I nogle modeller er nogle af siddepladserne meget langt tilbage eller helt bagerst i vognen under kørslen. Det gør, at man ikke kan føre en samtale under kørslen på grund af støj fra vognen og vejen, og dermed kan der gå en hel del af den fælles oplevelse.
Når du afhenter din autocamper går det normalt rimelig stærkt med at få udleveret autocamperen. Mens man udfylder forsikringspapirerne og ser en lille film om autocamperens funktioner, bliver autocamperen gjort klar og kørt frem. Herefter går man autocamperen igennem sammen med personalet. Nogle autocampere kan være godt slidte i interiøret, så det er en god ide, at åbne og lukke alle skabe og skuffer og tjekke om låsemekanismerne er gode.
Brug den første dag til at pakke ud og handle ind, så du er klar til at holde ferie fra dag 2. Fin en campingplads ikke for langt fra udlejningsstedet, og vent med at pakke ud, til du kommer til campingpladsen. Udnyt skabspladsen og tøm dine kufferter helt og gem dem godt af vejen i bagagerummet. Nogle udlejningssteder har opbevaringsdepot til tomme kufferter. Men så kræver det, at du enten pakker ud på udlejningsstedet eller kører tilbage med de tomme kufferter. Det er bare meget mindre stressende at pakke ud på en campingplads.
På vej til den første campingplads er det en god ide at køre forbi et stort indkøbscenter og handle ind. Forbered dig hjemmefra med en indkøbsliste med alt - krydderier, grønsager, kød m.m. Når du afhenter autocamperen er der slet ingen mad i den, så du skal starte helt fra bunden med at gøre den klar til brug. Brug eventuel Google maps maps.google.com til at finde et indkøbscenter ad vejen til den første campingplads. Så har du det på plads, når du afhenter autocamperen.
Der findes mange forskellige størrelser af autocampere. Og er du ikke vandt til at køre med store køretøjer, skal du være ekstra opmærksom på dens længde og bredde. Specielt de første dage. I USA, Canada og Australien er vejen ofte store og bredde og nemme at komme rundt på med store autocampere. Men i bjerge skal du holde godt øje med skilte. Nogle steder frarådes visse størrelser af autocampere at køre gennem snævre hårnålesving.
Brug altid en ekstra person til at hjælpe dig med at bakke autocamperen på plads. Selvom spejlene er store og giver et godt udsyn, er det ikke altid nok til at vurdere afstanden bagud.
I både USA, Canada, Australien og New Zealand er det tilladt at overnatte uden for campingpladser med mindre andet er beskrevet. Men i USA frarådes overnatning uden for campingpladser på det kraftigste. Til gengæld er der en stor sikkerhed på campingpladserne.
Under 'Campingpladser' i menuen kan du finde links til campingpladser. Når du booker en autocamper i USA eller Canada gennem TEAM BENNS, får du 10 % rabat på alle KOA campingpladser. KOA er en campingkæde med mange fine campingpladser fordelt over hele Nordamerika.
Det anbefales at du af hensyn til din egen sikkerhed bestiller hele din rejse gennem et rejseselskab. Bestil flybilletten, autocampere og den første nat på hotel. Så har du en pakkerejse, og så er rejseselskabet økonomisk ansvarligt, hvis der sker noget med enten luftfartsselskabet eller udlejeren af autocamperen.
Nogle køber kun lige det, som der skal til for at det er en pakkerejse. Men vær opmærksom på, at alt det du selv bestiller ved siden af pakkerejsen ikke er omfattet pakkerejseloven, og så ligger hele det økonomiske ansvar på dine skuldre. Det handler ikke kun om dine økonomiske tab, men også om at få din ferieoplevelser ødelagt, hvis du ikke passer på og tænker dig om.
Og husk altid at bestille minimum den første nat på et hotel hos rejseselskabet. Efter en lang flyrejse er det absolut ikke ansvarligt at sætte sig bag rattet på et stort køretøj. Man er væsentlig trættere end man umiddelbart forestiller sig. I USA og Canada er det slet ikke tilladt at køre en autocamper lige efter en oversøisk flyvning. Her skal man have minimum en overnatning inden.