Queensland

 


En dejlig tur i Queensland, der byder på det bedste fra det solrige kontinent. En tur med både imponerende hvide sandstrande, grønne og tropiske regnskove, blåt hav og koraler i alverdens farver og den øde og golde outback.

 

Turen starter i Brisbane, som er hovedstad i Queensland. Efter et par nætter på hotel er det tid til at afhente autocamperen og køre sydpå til Gold Coast og Surfers Paradise, der ud over de smukke sandstrande også er kendt for en række sjove temaparker med masser af underholdning for hele familien.


Nationalparken Lamington byder på en smuk og spændende regnskov med nogle af de bedste vandreture i Australien. Herfra går turen til Sunshine Coast nordfor Brisbane. Kør eventuel gennem det smukke område ved Tamborine Mountain inden den igen står på dejlige hvide sandstande i den hyggelige ligge tursitby Noosa, hvor der også er gode muligheder for at lære at surfe på bølgerne.


Fraser Island, verdens største sandø, er absolut et sted man ikke skal snyde sig selv for. Vi anbefaler, at man efterlader autocamperen på campingpladsen i Hervey Bay og tager på en 2-dagestur på øen.


Turen går videre op langs kysten med overnatninger i byerne Rockhampton og Mackay på vej til det smukke område ved Airlie Beach og Whitsunday Islands. Vi anbefaler, at  man tager på en sejltur rundt blandt de smukke og tropiske øer.

 

Fra troperne og kysten går turen nu ind i outbacken til Undara, der er kendt for, at man kan overnatte i togvogne, og for verdens længste system af lava tuneler og et spændede dyreliv.


Fra Undara er der en smuk køretur gennem de regnskovsklædte bjerge i Atherton Tableland tilbage til kysten nord for Cairns, hvor verdens ældste regnskov skal udforskes. Mossman Gorge nær Port Douglas og Cape Tribulation byder på tæt, tropisk og grøn regnskov med spændende planter og dyreliv.


Turen slutter i Cairns, hvor der er gode muligheder for at opleve og dykke i verdens største koralrev, Great Barrier Reef.

 

Rejseplan

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2-3: Brisbane - Overnatning på hotel i Brisbane
Dag 4: Brisbane-Gold Coast (78 km) - Anbefalet overnatning: NRMA Treasure Island Holiday Park
Dag 5: Gold Coast-Lamington National Park (72 km) - Anbefalet overnatning: Lamington National Park*
Dag 6: Lamington National Park-Noosa (247 km) - Anbefalet overnatning: BIG4 Noosa Bougainvilla
Dag 7: Noosa-Hervey Bay (178 km) - Anbefalet overnatning: BIG4 Point Vernon Holiday Park
Dag 8-9: Fraser Island - Anbefalet overnatning: Kingfisher Bay Resort**
Dag 10: Hervey Bay-Rockhampton (397 km) - Anbefalet overnatning: Discovery Holiday Parks
Dag 11: Rockhampton-Mackay (336 km) - Anbefalet overnatning: The Park Mackay
Dag 12: Mackay-Airlie Beach (149 km) - Anbefalet overnatning: Arlie Cove Resort Van Park
Dag 13: Airlie Beach-Townsville (273 km) - Anbefalet overnatning: BIG4 Walkabout Palms Townsville
Dag 14:Townsville-Undara (411 km) - Anbefalet overnatning: Undara Experience
Dag 15: Undara-Atherton Tableland (181 km) - Anbefalet overnatning: BIG4 Atherton Woodlands
Dag 16: Atherton Tableland-Cape Tribulation (169 km) - Anbefalet overnatning: Cape Tribulation
Dag 17: Cape Tribulation-Port Douglas (82 km) - Anbefalet overnatning: BIG4 Port Douglas Glengarry
Dag 18: Port Douglas-Cairns (67 km) - Anbefalet overnatning: Cairns Cocnut Holiday Resort
Dag 19: Cairns - Anbefalet overnatning: Cairns Cocnut Holiday Resort
Dag 20: Cairns-Danmark
Dag 21: Ankomst til Danmark


*) I Lamington National Park kan man bo på nationalparkens egne campgrounds, der har fine faciliteter.
**) Det er ikke muligt at tage autocampere med på Fraser Island. Vi anbefaler derfor to overnatninger på
King Fisher Resort, som kan bestilles sammen med ture rundt på øen gennem TEAM BENNS.

Online katalog

Læs eller download vores online katalog om rejser i autocamper i USA og Canada.
>> Læs mere her

Online katalog

Læs eller download vores online katalog om rejser i autocamper i Australien og New Zealand.
>> Læs mere her